To formodede aftagere af stjålne designermøbler er blevet fængslet af Retten i Århus. En 57-årig mand fra Århus er varetægtsfængslet i fire uger, mens en 29-årig mand fra Haderslev er fængslet i to uger.
De to mænd er sigtet for hæleri i en større sag om en stribe indbrudstyverier i Østjylland, hvor tyvene gik målrettet efter designermøbler. I alt er der tale om 28 indbrud og tyvekoster til en værdi af tre millioner kroner.
I både Århus og Haderslev har politiet ransaget forretninger for at finde stjålne varer.
I alt seks personer var tirsdag i grundlovsforhør i sagen. Ud over de to hælerisigtede er det fire unge i begyndelsen af 20'erne, hvoraf de to er fra Hells Angels' ungdomsafdeling, AK81.
Tre af de unge er varetægtsfængslet i fire uger, mens en foreløbig har fået anholdelsen opretholdt i to døgn.
Politiet foretog mandag ransagning på 18 adresser forskellige steder i Jylland, men en del af de stjålne møbler, lamper og andre designting menes at være afsat på blandt andet internetauktioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde