Seks fra rockermiljøet er fængslet i stor narkosag
En gruppe mænd sigtes af politiet for at have forsynet både den østlige og den vestlige del af Danmark med kilovis af narkotika.
De seks er blevet anholdt mandag eftermiddag og aften, og de blev tirsdag i Retten på Frederiksberg fremstillet for en dommer, der varetægtsfængslede dem alle i hver fire uger.
De skal alle tilbringe to uger i isolation, oplyser anklager Karina Nørgaard.
Sigtelsen mod dem går ud på, at de tre gange har deltaget i indsmugling og salg af tilsammen 60 kilo amfetamin. Nogle af dem er desuden sigtet for 2,5 kilo kokain.
Politiinspektør Kim Kliver, der er chef for Task Force Øst, oplyser, at alle seks kommer fra rockermiljøet, men han ønsker ikke at være mere præcis.
I forbindelse med anholdelserne mandag fandt politiet omkring 29 kilo amfetamin, kokain og ketamin. Derudover blev der beslaglagt cirka 600.000 kroner, nogle designermøbler og noget udstyr til at opblande narkotika.
- Vi har efterforsket denne sag intensivt gennem længere tid, og mandagens fund underbygger vores sag, siger Kim Kliver.
Anholdelserne er sket "på Sjælland", lyder det, men nogle af de sigtede bor tilsyneladende i udkanten af København eller på Frederiksberg.
- Der er tale om et velorganiseret netværk, lyder vurderingen fra Kim Kliver om de anholdte, der alle er i 20'erne.
Grundlovsforhøret med de seks mænd foregik for lukkede døre, men anklager Karina Nørgaard oplyser, at de alle nægter sig skyldige.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde