Seks kommer til skade i trafikulykke i Thy
Seks måtte på sygehus, da en mand kom over i den forkerte kørebane og kørte frontalt ind i en modkørende bil.
Seks personer er fredag aften blevet indlagt efter en trafikulykke på Oddesundvej i Thy.
- Ulykken sker, da føreren af en bil, der er på vej mod nord, af ukendt årsager kommer over i den modsatte kørebane, fortæller vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
- Her kører bilen frontalt ind i en modkørende bil med fem personer, fortsætter han.
Efter ulykken blev føreren af bilen, der kom over i den forkerte kørebane, og en dreng fra den anden bil bragt til Aalborg Sygehus. De fire andre i den anden bil blev bragt til Thisted sygehus.
- Men jeg kender ikke deres tilstand, siger Carsten Henriksen.
Tre timer efter ulykken er Oddesundvej stadig spærret ved Koldby, hvor ulykken skete. En bilinspektør skal undersøge både uheldsstedet og bilerne for om muligt at fastslå, hvad der gik galt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned