Seks køretøjer involveret i ulykke på Midtsjælland
E20 mellem Sorø og Ringsted er helt spærret i østligt retning efter ulykke. Tidshorisonten er ukendt.
Motorvejen E20 er mandag morgen helt spærret i østlig retning mellem Sorø og Ringsted på grund af en færdselsulykke.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Jesper Mortensen oplyser, at seks køretøjer er involveret i ulykken.
- Vi er på vej derud, og vi kender endnu ikke omfanget af skaderne, siger vagtchefen omkring klokken 06.30 mandag morgen.
Ambulancer er også på vej til stedet.
Ulykken er sket mellem afkørsel 36 og 37.
Politiet opfordrer til, at bilister finder en alternativ rute.
Jesper Mortensen fortæller videre, at politiet ikke ved, hvornår motorvejen forventes genåbnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde