Der er tale om mænd mellem 26 og 44 år, og flere har relationer til rockergruppen Hells Angels, fortæller Københavns Politis Task Force Øst.
Anholdelserne i Danmark kommer efter tidligere anholdelser i Sverige og Norge. Her er fem personer med dansk og norsk statsborgerskab anholdt og varetægtsfængslet.
- Anholdelserne er resultat af efterforskning, som vi har gennemført i nogle måneder. Vi mener, at de har smuglet hash til Sverige og Norge, og at det kan forbindes til de personer, der sidder fængslet der, siger vicepolitiinspektør Carsten Ahrends, Task Force Øst.
Københavns Politi måtte have hjælp fra flere politikredse, fordi anholdelserne skete forskellige steder i landet.
En blev anholdt i Tilst uden for Aarhus, mens de øvrige blev anholdt i Kastrup, Græsted, Herlev og på Vesterbro og Christianshavn i København.
Anholdelserne skete torsdag klokken cirka 9.45 og skete uden dramatik.
Politiet gennemførte i løbet af torsdagen ransagning på 14 adresser og i nogle biler. Først på eftermiddagen var der fundet et mindre kvantum hash og 200,.000 kroner.
Ransagningerne fortsætter, mens politiets jurister tager stilling til, hvor mange af de anholdte der skal i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Det sker i givet fald fredag i Københavns Dommervagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde