Seks mænd sigtes efter voldeligt overfald i retsbygning
Retten i Hillerød har tirsdag fængslet tre for et overfald i retsbygningen mandag. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seks mænd er sigtet for at være en del af en gruppe, som overfaldt en person i byret i Hillerød.
Tre mænd er tirsdag blevet varetægtsfængslet i foreløbigt 14 dage for et overfald i Retten i Hillerød mandag.
Det oplyser Christian Bruhn, som var anklager ved grundlovsforhøret.
I alt seks personer menes at have taget del i overfaldet mandag. Politiet mener, at fire af dem havde knive med ind i retsbygningen.
Ud over de tre varetægtsfængslede har dommeren opretholdt anholdelsen for de resterende tre i tre gange 24 timer.
Dermed har politiet tre døgn til efterforske sagen yderligere, inden de tre senest skal løslades.
Anklagemyndigheden kan også bede om, at de fremstilles i grundlovsforhør igen efter de tre døgn.
De fire som var i besiddelse af knive erkendte, at de havde knive på sig, da de mandag var i retten.
For to af dem drejer sigtelsen om besiddelse af kniv sig nærmere om, at de var i besiddelse af macheter.
Fem ud af seks nægter sig skyldig i sigtelsen for vold.
To af de fængslede er kun sigtet for vold. Den sidste fængslede erkendte både vold og besiddelse af kniv, oplyser anklageren.
Tirsdagens grundlovsforhør er foregået for lukkede døre, og derfor er det ikke muligt at få et indblik i, hvad mændene eventuelt har forklaret dommeren.
Ifølge Sjællandske Nyheder, som var til stede i retten, argumenterede anklageren for, at der kunne være tale om en begyndende konflikt imellem to grupperinger.
Men han understregede samtidig, at det var meget tidligt i efterforskningen.
Mediet skriver også, at retslokalet ved tirsdagens grundlovsforhør blev bevogtet af 20 politifolk i skudsikre veste.
Anklagemyndigheden har dog ikke sigtet mændene efter straffelovens paragraf 81a - den såkaldte bandeparagraf.
Dermed er der ikke noget i sigtelsen, der peger på, at overfaldet skulle være sket som led i en bandekonflikt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde