- Fem blev fængslet i fire uger, mens den sidste blev fængslet i to uger, fortæller lederen af politiets Task Force Indbrud, Karl Erik Agerbo fra Nordsjællands Politi.
Det sjællandske politisamarbejde ransagede torsdag 18 adresser på Sjælland og i Berlin i jagten på et kriminelt netværk af herboende udlændinge og omrejsende kriminelle grupper, der mistænkes for at stå bag en lang række af indbrud.
Under ransagningerne blev der fundet tyvekoster i form af flere kilo guld og sølv. 14 personer blev anholdt og heraf blev seks altså fremstillet i grundlovsforhør. Der er først og fremmest tale om romaer fra Rumænien og Serbien.
- Med anholdelserne har vi omkring 30 anholdte, og jeg har ikke hørt om større sager om indbrudskriminalitet, siger Karl Erik Agerbo.
Ransagningerne torsdag skete i samarbejde mellem dansk og tysk politi, fordi tre af adresserne ligger i Berlin. Blandt dem er en berlinsk guldsmed, hos hvem der torsdag blev fundet guld og sølv, som stammer fra indbrud i Danmark.
To personer blev anholdt i Tyskland, men det er uvist, om dansk politi vil begære dem udleveret.
- Det er der ikke taget stilling til endnu, siger Karl Erik Agerbo.
Netværket går ud på, at udlændinge med bopæl i Danmark på en meget organiseret måde hjælper tilrejsende kriminelle med at begå indbrud.
- De kommer typisk rejsende i grupper på tre til fem personer, der får stillet bil til rådighed, får et sted at bo og får udpeget områder, hvor det er lukrativt at begå indbrud, siger Karl Erik Agerbo.
I forbindelse med politiets optrævling af netværket var 15 mennesker med centrale eller mere perifere roller i forvejen anholdt og varetægtsfængslet i sagen.
Politiet mener også at have anholdt bandens to bagmænd - en rumæner og en serber. Rumæneren blev anholdt og fængslet tirsdag, mens serberen er blandt de seks, der blev fængslet torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned