Seksårig pige alvorligt kvæstet

To børns uskyldige leg udviklede sig til et mareridt, da en seksårig pige blev ramt af en bil på Randersvej syd for Mariager i Nordjylland.

Pigen legede tirsdag eftermiddag med sin bror, da ulykken skete.

- Broderen løb på et tidspunkt over vejen, og da pigen lidt efter ville følge efter ham, blev hun ramt af en personbil, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck.

Føreren af personbilen - en 59-årig mand - slap uden alvorlige skader.

Ambulancefolk arbejdede længe på stedet med den kvæstede pige, der nu er kørt til Aalborg Sygehus med livstruende kvæstelser.

Ulykken skete tæt ved børnenes bopæl, og forældrene er underrettet om tragedien.

/ritzau/

Seksårig pige kørt ned, da hun legede med sin bror ved trafikeret vej. Hun er alvorligt kvæstet og indbragt på sygehuset.

Offentliggjort Sidst opdateret