Sekscifret beløb beslaglagt i rockeraktion

Et fuldgyldigt medlem af Bandidos er anholdt og et sekscifret pengebeløb beslaglagt.

Sådan ser bundlinjen ud, efter at Nordjyllands Politi gik i aktion mod det lokale rockermiljø.

Ifølge nordjyske.dk er en 33-årig Bandidos-rocker anholdt og sigtet for handel med narko.

I alt ransagede politiet torsdag tre steder, og på en af adresserne fandt man det store pengebeløb.

/ritzau/

Politiet i Nordjylland har gennemført en stor aktion mod det lokale rockermiljø. En sigtes nu for narkohandel.

Offentliggjort Sidst opdateret