Send Mikkel en sidste hilsen

21-årige Mikkel Jørgensen fra Toreby blev lørdag dræbt under en skudveksling i Helmandprovinsen i Afghanistan.

Mikkel Jørgensen var konstabel i Den Kongelige Livgarde og tilknyttet Charlie-kompagniet. Han havde været i Afghanistan siden august.

Nyheden om hans alt for tidlige død er naturligt nok blevet modtaget med stor sorg af venner og familie på Lolland-Falster.

Flere har allerede skrevet afskedshilsener til ham på hans profil på Facebook, men her på folketidende.dk vil vi også gerne give vores brugere mulighed for at mindes Mikkel og sende ham en sidste hilsen.

Ønsker du at sende Mikkel Jørgensen en hilsen, kan du sende den på en mail til tip@folketidende.dk.

I weekenden mistede den 21-årige konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby livet, da han faldt i kamp i Afghanistan. Nu kan du sende ham en sidste hilsen her.

Offentliggjort Sidst opdateret