Serietyv i retten: Omfattende liste af butikstyverier

Arkivfoto: Anders Knudsen

En mand fra Sakskøbing er blevet fængslet for en omfattende serie af butikstyverier i Nykøbing. Listen spænder bredt fra barnevogne til cowboybukser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Han er dømt for lignende forbrydelser flere gange tidligere, og han har en verserende sag på vej gennem retssystemet, og nu er en 48-årig mand fra Sakskøbing så blevet varetægtsfængslet for yderligere 10 butikstyverier.

Manden blev fremstillet i lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing onsdag formiddag, og her blev han varetægtsfængslet frem til 31. oktober. Det oplyser leder af afdelingen for lokal efterforskning ved politiet i Nykøbing, Bo von Würden.

Manden er i den aktuelle sag som nævnt sigtet for 10 butikstyverier mod flere forskellige forretninger i Nykøbing. Tyverierne er sket i perioden fra midten af august og frem til begyndelsen af oktober.

Ifølge Bo von Würden omfatter listen af sigtelser følgende tyverier:

Det var i forbindelse med buksetyveriet fra H&M, at manden blev pågrebet og anholdt.

Det skal understreges, at manden foreløbig kun er sigtet og ikke dømt for tyverierne.

Ifølge Bo von Würden erkender den 48-årige sig skyldig, men fordi grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, kan politiet ikke oplyse yderligere i sagen på nuværende tidspunkt.