Selv om han er dømt for have krænket et helt dusin kvinder og piger, så vil en sjællandsk læge igen have lov til at genoptage sin profession.
I den kommende uge skal Retten i Roskilde tage stilling til mandens ønske.
Manden, der i dag er et godt stykke over pensionsalderen, blev dømt i en opsigtvækkende sag for flere år siden.
Det var især patienter fra svage sociale grupper, som han havde voldtaget eller krænket på anden vis. Også et par af patienternes mindreårige døtre havde forgreb han sig på.
Byretten straffede ham med tre år og ni måneders fængsel, men dommen blev ændret af landsretten, der vurderede, at han var sindssyg og i stedet skulle behandles på et psykiatrisk hospital.
I begge instanser mistede han dog retten til at arbejde som læge.
Det er på fredag, at retten skal vurdere, om manden igen skal have lov at praktisere. Men offentligheden skal ikke nødvendigvis regne med at få oplyst, hvad afgørelsen bliver.
Det er nemlig politisk bestemt, at i sager, hvor læger og andre faggrupper kan miste retten til at bestride deres job, kan rettens forhandlinger holdes for lukkede døre. Selv den kendelse, som retsformanden kommer frem til, kan hemmeligstemples.
Så sent som fredag mistede en anden læge retten til at praktisere, da han blev dømt for overgreb mod sine patienter. Det var Retten på Frederiksberg, der dømte lægen, der behandlede kvinder med spiseforstyrrelser på Rigshospitalet.
Han blev dømt for at have misbrugt sin stilling til at krænke fire kvinder, der blev fotograferet, mens de var nøgne. De blev samtidig overtalt til at føre sexlegetøj ind i deres underliv.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned