Sexforbryder måske set i Vordingborg
Foto: Foto: Politiet
Bo Jensen, der fredag stak af fra Kofoedsminde under en ledsaget udgang, er formentlig set i Vordingborg to gange inden for det seneste døgn.
Den efterlyste sexforbryder Bo Jensen opholder sig formentlig i Vordingborg. I hvert fald modtog politiet omkring klokken 8.00 her til morgen et opkald fra en anonym person, som fortalte, at han havde set en person på Brovejen, der bugter sig rundt om Vordingborg, som passede på signalementet af den efterlyste.
Ifølge vicepolitiinspektør ved Nakskov Politi, Bøje Jørgensen, fik politiet et lignende tip torsdag aften. Her kunne en person nemlig fortælle, at vedkommende var blevet standset på havnen i Vordingborg af en, der lignede Bo Jensen, og som spurgte efter et vandrehjem eller herberg for hjemløse.
- Der er derfor meget, der tyder på, at det er i det område, han befinder sig, siger Bøje Jørgensen og understreger, at det kan give op til to år at huse Bo Jensen.
Den 30-årige mand er dømt for blandt andet hjemmerøveri og voldtægt og var anbragt på Kofoedsminde, da han i fredags stak af under en ledsaget udgang.
Bøje Jørgensen opfordrer alle, der har den mindste formodning om at have set Bo Jensen, om at henvende sig.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker