Sexforbryder på internettet trods forbud
Foto: Per Houby.
Per Houby.
En TV dokumentar viser i aften, at sexforbryder trods dom havde fri adgang til internet på Kofoedsminde.
En dømt sexforbryder har igennem fire måneder skrevet til en profil på diverse chat-sider, som han troede tilhørte en 14-årige pige, men som i virkeligheden var oprettet af journalister på dokumentarprogrammet ’Jagten’.
Den 32-årige er anbragt på Kofoedsminde i Rødbyhavn, hvor han ifølge sin dom ikke må have adgang til internet eller telefoner uden opsyn. Alligevel viser TV3’s dokumentar, som er produceret i samarbejde med Ekstrabladet, hvordan manden blandt andet tilbyder penge for sex.
Forstander på Kofoedsminde, Kay Jokil forklarer, at det er vanskeligt for institutionen at holde den 32-årige fuldstændigt fra internetadgang.
- Han bor på vores sikrede afdeling sammen med 49 andre, som ikke bare har lov men ret til at have adgang til internet og telefoner, så det er en kæmpe stor opgave at sikre, at de ikke låner det af de andre, siger han.
Kofoedsminde arbejder i øjeblikket på at løse udfordringen, blandt andet ved at søge om lov til at blokere mobilsignaler på institutionen.
Dokumentarprogrammet bliver sendt i aften klokken 20.00 på TV3, og du kan læse mere om historien i morgendagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde