En 41-årig mand har fået en mildere straf end normalt for drabet på sin morbror i Grenaa. I sin barndom blev han udsat for systematisk sexmisbrug af morbroren.
Dommen lyder på fængsel i 10 år, hvor det normale i drabssager er 12 år.
Forbrydelsen blev begået 13. december sidste år på Nørrevang 16. Det var en hjemmehjælper, der fandt den 69-årige liggende død. Han var blevet kvalt.
Under sagen i Retten i Randers har den 41-årige fortalt, hvordan han som barn i seks-otte år systematisk blev udsat for krænkelser af morbroren.
Depression og selvmordstanker var resultatet, og i december sidste år ville han tale med morbroren om forbrydelserne.
Men det var den 69-årige ikke interesseret i, og under diskussionen tog nevøen så fat om halsen på den anden og klemte til.
Dommeren i Randers har fastslået, at forbrydelsen skete i en oprørt sindstilstand, og derfor er der formildende omstændigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde