Røvere, tyve og trafiksyndere er langt mere tilbøjelige til at begå nye overtrædelser end pædofile og voldtægtsforbrydere. Det viser en ny undersøgelse fra Kriminalforsorgen, der for første gang har kortlagt, hvilke kriminelle der er i størst risiko for at falde tilbage i kriminalitet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Undersøgelsen afliver nogle myter. For eksempel den antagelse, at sædelighedsforbrydere er så styrede af deres seksuelle drifter, at de ikke kan afholde sig selv fra at begå ny kriminalitet, siger kriminolog og forskningschef ved Justitsministeriets forskningsenhed Britta Kyvsgaard.
Tallene viser, at seks procent af de sædelighedskriminelle begår ny kriminalitet inden for to år, og at kun to procent af dem begår nye seksuelle overgreb. Til sammenligning falder 25 procent af alle færdselssyndere, 32 procent af alle røveridømte og 37 procent af alle tyveridømte tilbage i kriminalitet.
I Kriminalforsorgen håber man, at den nye viden med tiden kan blive et værktøj til at målrette resocialiseringsindsatsen og nedbringe antallet af gengangere i de danske fængsler.
Ifølge filosof Jesper Ryberg, der er leder af Forskningsgruppen for Straf og Etik ved Roskilde Universitetscenter, viser undersøgelsen, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem den straf, samfundet idømmer den kriminelle, og den fare, den kriminelle udgør for samfundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker