Sextiltalt mand fik sin søn dømt for vold

Men i retten i Aalborg tirsdag kom det frem, at forholdet mellem manden og hans i dag 22-årige søn var så anspændt, at sønnen endte med at overfalde sin far både fysisk og verbalt.

Episoderne fandt sted for fem-seks år siden, hvor sønnen opsøgte sin far, mens han stod og lavede mad.

- Først skubbede han mig ind i køkkenbordet. Og da jeg vendte tilbage til madlavningen, slog han mig flere gange i ansigtet, fortalte faren i retten.

Den 56-årige meldte sønnen til politiet, og han fik en betinget dom for overfaldet. Men det var langt fra den eneste gang, sønnen gik amok på sin far.

I forbindelse med en af de andre sønners konfirmation gik den nu 22-årige søn verbalt til angreb på faren og råbte blandt andet, at han misbrugte den ældste søster.

Herefter skubbede han faren, hvilket fik den 56-årige mand til at "svinge armen mod ham", forklarede han i retten.

- Det kan han have opfattet, som at jeg slog ham, sagde manden. Tidligere har han ellers pure nægtet, at han har været voldelig over for sine børn.

I retten tirsdag var det mandens forsvarer, der stillede spørgsmålene. Da han, som anklageren ligeledes forsøgte mandag, ville have svar på, hvorfor børnene havde vendt sig mod ham, lød det endnu en gang:

- Jeg ved det ikke. Det eneste svar, jeg har, er, at de er påvirket af moren, sagde han og tilføjede:

- Mange lader sig påvirke af hende, når hun sidder der og triller tårer. Jeg hoppede også selv på den.

Derefter blev dørene lukket, mens anklageren afspiller en videoafhøring af den yngste pige, som i dag er 11 år. På grund af sin unge alder skal hun som den eneste af de forurettede børn ikke i vidnestolen.

/ritzau/

På Rebild-sagens første dag fortalte den 56-årige sextiltalte mand fra Nordjylland gentagne gange, at han havde haft et godt og trygt forhold til alle sine børn.

Offentliggjort Sidst opdateret