SF: Attentatforsøg er et angreb på vores demokrati
Attentatforsøget på formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, fordømmes i skarpe vendinger af SF's formand, Annette Vilhelmsen.
- Attentater - under enhver form - er uacceptable, men politisk motiverede attentater er en helt særlig kategori, fordi de har til formål ikke bare at ramme en konkret person, men til formål at ramme vores demokrati og vores frihedsrettigheder, siger hun.
- Lars Hedegaard er jo en kontroversiel person, og det er derfor svært at forestille sig, at der ikke ligger politiske motiver bag skyderiet, tilføjer Annette Vilhelmsen i en pressemeddelelse.
SF-formanden konstaterer, at hun formentligt ikke er enig med Lars Hedegaard om særlig meget i denne verden.
- Men i Danmark har vi altså ytringsfrihed, konstaterer Annette Vilhelmsen.
- I Danmark er vores frihedsrettigheder, herunder ytrings- og religionsfrihed, ikke til diskussion. Og det er den ramme, der skaber trygge rammer for alle - uanset politisk, religiøs eller etnisk baggrund, siger formanden.
Hun kalder ytrings- og religionsfrihed for "danske kerneværdier".
- Politi og efterretningsvæsen må gøre deres yderste for at få pågrebet den eller de ansvarlige. Og det har jeg tillid til, at de vil, siger Annette Vilhelmsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned