SF-politiker anmeldt for lemfældig brug af offentlige midler
Kommunaldirektøren i Slagelse Kommune, Jane Wiis, har politianmeldt byrådsmedlem Helle Blak (SF).
Byrådspolitiker Helle Blak (SF) er blevet politianmeldt af Slagelse Kommune for lemfældig brug af offentlige midler. Det skriver BT torsdag.
Det er kommunaldirektør Jane Wiis, der har anmeldt Helle Blak. Hun sendte fredag en fortrolig orientering ud på mail til medlemmerne af Slagelse Byråd, som BT er bekendt med.
- Da opmærksomheden på en personsag vedrørende Helle Blak er meget intensiv, synes det betimeligt at informere byrådets medlemmer om, at jeg fredag eftermiddag på Slagelse Kommunes vegne anmeldte Helle Blak til Politiet for lemfældig brug af offentlige midler, står der ifølge avisen i orienteringen.
Her bliver det også indskærpet, at sagen er dybt fortrolig.
Helle Blak sidder i byrådet i Slagelse for SF. Hun er desuden ansat i Slagelse Kommune, hvor hun er leder af Rosenkildegården og Basen, der er væresteder for børn og unge.
Det er værestedernes økonomi, der ifølge BT nu belaster Helle Blak i sådan en grad, at kommunen har politianmeldt hende. Der har desuden været en intern revision for nylig.
I breve, som BT er i besiddelse af, bliver der advaret om flere kritisable forhold. Eksempelvis for høje lønninger og kritisabel omgang med penge på værestederne.
Der er ifølge andre dokumenter, som mediet har set, købt alt fra iPhones, tøj, gavekort, parfume og fyrværkeri. Her har det ikke været klart, hvad formålet har været. Og om det er indkøbt i forbindelse med pædagogiske aktiviteter.
Men det er uklart ifølge BT, om disse udgifter har noget med politianmeldelsen at gøre.
Slagelse Kommune har ikke villet be- eller afkræfte, hvorvidt Helle Blak er blevet politianmeldt.
- Vi udtaler os ikke om personaleforhold, skriver Niels Lassen, chefkonsulent i Slagelse Kommune i en mail til BT.
- Der er iværksat en undersøgelse af udgifterne. Derudover har vi ingen kommentarer, skriver Niels Lassen om de konkrete udgifter.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde