Shahs handler med aktier for milliarder kaldes reelle af forsvarer

Det afgørende spørgsmål i sagen om påstået bedrageri med udbytteskat er, om handler med danske aktier for 1400 milliarder skete i en fantasiverden, eller om det var reelle manøvrer.

I en forsvarstale for den britiske finansmand Sanjay Shah kommer advokat Mikael Skjødt fredag i Retten i Glostrup til den sidstnævnte konklusion.

I sidste uge sagde anklagemyndigheden derimod til rettens medlemmer, at udbetalinger for refusion af udbytteskat byggede på fiktion og forlangte fængsel i 12 år.

Men advokat Mikael Skjødt minder retten om, at Sanjay Shah i sit selskab Solo Capital i London omgav sig med en stribe fagfolk, der med baggrund som for eksempel revisorer og med store banker på deres cv, sikrede, at der var høj viden i selskabet.

Forsvareren lufter også en undren over anklagemyndighedens påstand om, at hele ideen med Solo Capital var at lave udbyttenotater, som skulle bruges til uberettiget at score refusion af udbytteskat.

- Hvorfor opbygger man en stor virksomhed med compliance-afdeling, en juridisk afdeling og en HR-afdeling, hvis man blot skulle udfylde formularer?

At der undervejs blev fremstillet et stort antal handelsnotater, taler også for, at det var en reel forretning:

- Hvis det var fiktive handler, hvorfor så generere 160.000 handelsnotater for at skabe 3239 udbyttenotater, lyder et andet retorisk spørgsmål fra forsvareren.

Udbyttenotaterne fik det danske skattevæsen til at udbetale lidt mere end ni milliarder kroner.

Forsvareren påpeger i øvrigt, at alle handler blev indberettet til børsen i London. Og at der i handlerne i nogle tilfælde medvirkede børsmæglere udenfor Solo.

- Alt dette taler imod, at der var tale om fiktive handler i et helt lukket system, siger Mikael Skjødt.

I sidste uge var et omkvæd i specialanklager Marie Tullins procedure, at aktier ikke opstår ud af den blå luft, og at man i den virkelige verden ikke kan købe noget, der ikke findes.

For eksempel kunne hun ikke aftale at købe Rundetårn af en kollega i en pause, lød det pædagogisk. For kollegaen ejer ikke bygningen.

Men fredag giver Mikael Skjødt igen ved at sige, at sammenligningen ikke holder:

- Der er kun et enkelt Rundetårn, mig bekendt, hvorimod aktier ikke er unikke. Én aktie er ligeså god som en anden, siger forsvareren.

I øvrigt kan der ikke drages en parallel til skattesagen mod Mogens Glistrup for mere end 20 år. Den danske advokat og stifter af Fremskridtspartiet havde kun skrivebordsøvelser at præsentere myndighederne for.

- Dette er markant anderledes, siger Mikael Skjødt.

Efter fredagens retsmøde vil de to juridiske dommere og de tre lægdommere trække sig tilbage for at votere. Dommen afsiges 12. december.

/ritzau/