Shell-røver fra Rødovre er blevet fængslet
En 34-årig mand fra Rødovre er blevet fængslet for drabsforsøg efter et voldsomt røveri mandag morgen i en 7-eleven på en Shell-tank på Roskildevej i Rødovre uden for København.
Tirsdag blev manden i et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Ved det voldsomme røveri trængte røveren om bag disken, hvor han gik til angreb på ekspedienten med en stor køkkenkniv.
Ekspedienten blev dog kun ramt overfladisk i en arm og i skulderen, og det lykkedes ham at vriste kniven fra manden.
Derpå stak røveren af fra tankstationen uden at få noget bytte med sig.
Politiet efterlyste i løbet af mandagen den mistænkte røver, som var blevet filmet af tankens videoovervågningskameraer.
Da billeder af ham blev lagt ud på politiets hjemmeside og i lokalpressen, følte manden tilsyneladende jorden brænde under sig. Mandag aften henvendte han sig til Københavns Vestegns Politi på Albertslund politigård.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde