Tyrkisk politi lukker nu den spegede sag om en 20-årig dansk-tyrkiske kvinde, der forsvandt i den tyrkiske by Denizli i onsdags. Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.
Det sker, efter at den 20-årige pige, der til daglig bor i Randers, tirsdag selv troppede op på politistationen i Denizli og fortalte politiet, at hun havde det godt.
Herefter gik hun igen med den fætter, som pigens far og mor har beskyldt for at være en berygtet kriminel, og som angiveligt bortførte kvinden for at tvangsgifte sig med hende.
Flere medier bragte familiens version på forsiderne - en version, som kvinden nu selv har afvist over for politiet, skriver det tyrkiske nyhedsbureau DHA.
Ifølge DHA har Sibel Bilgin forklaret politiet, at hun fulgte frivilligt med sin tyrkiske fætter, der har været sammen med Sibel et ukendt sted, siden hun forsvandt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned