Sidegevinst til politiet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da politiet opsøgte en bilist, som var blev meldt for at køre uden kørekort, kom endnu en sigtelse på bødeblokken.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig lokal mand har fået sig et uheldigt ry.

Da han onsdag eftermiddag kørte i en Audi A4 på Byskovvej ved Onsevig, genkendte en person ham og huskede, at manden pt. er frakendt kørekortet.

Det blev meldt til politiet, der kendte til bilen og derfor kunne opsøge ejeren på Toftevej i Horslunde.

Her holdt bilen endnu med varm kølerhjelm, og så var der også en sidegevinst.

På adressen fandt politiet også en trailer, der var meldt stjålet. Den er nu tilbage ved rette ejer, mens den 25-årige sigtes for at føre bil i frakendelsesperioden samt for tyveri af trailer.