Sigtede drenge fortalte selv om brand
Politiets efterforskere i den nedbrændte biograf. Foto: ©Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiet blev opmærksom på tre drenge under efterforskningen af storbranden i biografen i Nakskov, fordi drengene havde talt over sig.
Når politiets efterforskere kom på sporet af tre drenge, da de skulle undersøge branden i Saga-biografen i Vejlegade i Nakskov, var det fordi, drengene selv havde sagt nogle ting om branden, så andre fik mistanke til dem. På den måde blev politiet opmærksomme på de tre drenge på 13, 15 og 15 år.
Under afhøringen onsdag fortalte de, at de havde sat ild til en pude, da de var gået fra Byskolen i et frikvarter og legede i biografens store sal.
De har forklaret, at de var kravlet over et stakit, og inde fra baggården var de kommet ind gennem en åben bagdør til biografen. De havde sat ild på en pude for sjov, og da de ikke kunne slukke ilden, skubbede de puden ind under en stol og gik fra stedet.
- Drengenes forklaring passer nøje overens med, hvad teknikerne fra Brandteknisk Institut fandt ud af om arnestedet, siger politikommissær Bo von Würden.
Når de to drenge på 15 år ikke er fremstillet i et grundlovsforhør, er det fordi, de har aflagt fuld tilståelse og på grund af deres unge alder. Den yngste af drengene på 13 år kan ikke straffes, da han er under den kriminelle lavalder.
De to drenge på 15 år er sigtet efter paragraffen om ildspåsættelse, der har en strafferamme på op til seks års fængsel.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde