Sigtelse: 16-årig blev truet med kniv inden voldtægt
Efter et grundlovsforhør i Retten i Kolding er en 36-årig, der er sigtet for voldtægt og frihedsberøvelse, blevet fængslet i fire uger. (Arkivfoto). Foto: Mette Mørk/Ritzau Scanpix
En 36-årig er efter et grundlovsforhør i Kolding lørdag blevet fængslet i fire uger i sag om voldtægt.
En 36-årig mand, der er sigtet for voldtægt og frihedsberøvelse af en 16-årig pige, er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad, der var til stede i Retten i Kolding, hvor manden blev fremstillet i grundlovsforhør.
Voldtægten skete 29. december 2024 ved Søndermarksskoven i Vejle.
Fredag blev den 36-årige anholdt. Det skrev Sydøstjyllands Politi lørdag morgen på X.
På X lyder det fra politiet, at anholdelsen er sket efter en ihærdig efterforskning og hjælp fra borgerne.
Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, men inden dørlukningen kom det frem, hvad manden er sigtet for.
Vejle Amts Folkeblad skriver, at han er sigtet for med kniv at have truet pigen til at sætte sig ind i hans bil, hvor han tvang hende til at udføre oralsex.
Efterfølgende kørte han ifølge sigtelsen videre til en skovlegeplads, hvor han skal have voldtaget hende, skriver avisen.
Derefter skal han have kørt hende tilbage til den vej, hvor han truede hende til at sætte sig ind i bilen.
Manden nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig i grundlovsforhøret.
30. december oplyste Sydøstjyllands Politi, at der var blevet anmeldt en voldtægt, der skulle være fundet sted i Søndermarksskoven i Vejle.
I samme forbindelse fortalte politiet, at det interesserede sig for en mindre personbil med en ødelagt baglygte.
Dengang oplyste politiet ikke, hvem der skulle være blevet voldtaget eller noget om de øvrige omstændigheder ved hændelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned