Sigtelse fastholdes trods manglende lig

Trods det faktum at liget af Henrik Haugberg Madsen aldrig er fundet, er der grundlag for en dom. Det mener politiadvokat Jeanette W. Andersen fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi. Og derfor fastholdes sigtelsen om drab og varetægtsfængslingen af Henrik Haugberg Madsens tidligere kæreste Bo Madsen og Claus Stokholm. Det skriver Sjællandske.

- Vi leder stadig efter liget og leder også efter en medgerningsmand, siger Jeanette W. Andersen til Sjællandske.

Efterforskningen skulle ifølge Jeanette W. Andersen ikke være helt færdig, men der skulle være materiale nok til, at der kan udfærdiges et anklageskrift.

Henrik Haugberg Madsen, som tidligere har boet sammen med kæresten Bo Madsen på Lolland, er ikke set siden november 2010. Politiet mener i efterforskningen at være kommet frem til, at Bo Madsen og Claus Stokholm har dræbt og parterret Henrik Haugberg Madsen.

Skulle de to blive dømt for drabet, er det ifølge Sjællandske kun anden gang der falder dom i en drabssag uden fundet af lig. Første gang var da peter Lundin for nogle år siden blev dømt for at have dræbt sin kæreste og hendes børn, som man aldrig fandt ligene af.

Foto: Arkivfoto

Politiadvokaten mener, der er materiale nok til en dom, selvom liget af Henrik Haugberg Madsen aldrig er blevet fundet.

Offentliggjort Sidst opdateret