Sigtelse: Mænd i 40'erne voldtog 14-årig pige
Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt tre mænd 40'erne, som er sigtet for at have voldtaget en 14-årig pige i Aulum mellem Holstebro og Herning. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tre mænd bliver torsdag fremstillet i et grundlovsforhør. De er sigtet for at have voldtaget en 14-årig pige.
Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt tre mænd 40'erne, som er sigtet for at have voldtaget en 14-årig pige i Aulum mellem Holstebro og Herning.
Det skriver TV Midtvest.
- I går (onsdag, red.) henunder aftenen fik vi en anmeldelse om et mistænkeligt forhold i Aulum, og det førte til en anmeldelse fra en 14-årig om, at hun har været udsat for en voldtægt, siger Henning Præstegaard, politikommissær ved lokalefterforskning i Herning, til mediet.
De tre anholdte mænd er 41, 42 og 42 år.
- Pigen får hjælp fra sociale myndigheder og kommune, og derudover er der tilknyttet en bistandsadvokat til at varetage hendes juridiske interesser, siger Henning Præstegaard.
Mændene bliver fremstillet i et grundlovsforhør senere torsdag.
Det er uvist, hvordan de forholder sig til sigtelsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde