Sigtelse: Narkohandlere brugte Facebook som markedsplads
En dommer i Aalborg har varetægtsfængslet fem mænd i en større narkosag, hvor politiet har fundet omkring 800 gram kokain, 100 kilo hash og to pistoler med ammunition. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Politi.dk
Fem mænd er varetægtsfængslet til 21. december i en større narkosag i Nordjylland.
En dommer i Aalborg varetægtsfængslede 1. december fem mænd i en større narkosag, hvor politiet har fundet omkring 800 gram kokain, 100 kilo hash og to pistoler med ammunition.
Derudover fandt politiet 500.000 kroner i kontanter, der menes at stamme fra narkosalg.
Det skriver DR Nordjylland.
Politiet mistænker de fem for at have solgt stoffer på Facebook.
- Man kan sammenligne det med pizzabude, hvor man bestiller en pizza og får det leveret til døren.
- Her er det måske lidt mere sofistikeret, fordi man har anvendt lukkede Facebook-grupper til det, siger politikommissær Carl Dissing fra Nordjyllands Politi til DR Nordjylland.
De fem mænd er i alderen 22 til 33 år og har ifølge politiet arbejdet sammen i et organiseret netværk.
Carl Dissing oplyser, at op mod 100 unge kan have købt stoffer af mændene på Facebook.
De sigtede er fængslet til 21. december. Det vides ikke, hvordan de fem forholder sig til sigtelsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker