Sigtelse: Tre ville dræbe mand med kniv
En mand blev torsdag aften stukket ned i Fredericia, oplyser efterforskningsleder Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sydøstjyllands Politi har anholdt tre mænd for drabsforsøg i Fredericia. De nærmere omstændigheder er uklare.
En mand blev torsdag aften stukket ned i Fredericia.
Det oplyser efterforskningsleder Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi.
Tre mænd er anholdt og sigtet for drabsforsøg. De vil senere fredag blive fremstillet i et grundlovsforhør.
Ofret er uden for livsfare.
Overfaldet skete først på Lange-Müllersvej, inden det fortsatte på Nordre Ringvej.
Carsten Vester kan dog fredag formiddag ikke gå dybere ned i, hvad der egentlig er foregået.
- Det er meget tidligt i efterforskningen, så jeg kan ikke sige mere.
Det vides ikke, hvordan mændene forholder sig til sigtelsen. Det er også uvist, hvorfor manden blev stukket med kniv, ligesom det er uklart, om de fire personer kendte hinanden i forvejen.
Efter planen bliver mændene fremstillet i grundlovsforhøret ved Retten i Kolding klokken 13 fredag.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde