Sigtelser droppet: Mand mistede benet efter knivstik i Esbjerg
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har påtaleopgivet sagen om et knivstikkeri, der fandt sted i februar 2023. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 21-årig mand var i kritisk tilstand og mistede benet efter knivoverfald. Nu droppes sigtelserne i sagen.
Der bliver ikke nogen retssag mod to mænd, som var under mistanke for et livsfarligt knivoverfald i Esbjerg sidste år.
Som følge af overfaldet mistede offeret - en 21-årig mand - sit ene ben.
Politiet havde to mænd i kikkerten for overfaldet, der blev betegnet som drabsforsøg. De blev også varetægtsfængslet.
Men siden er de blevet løsladt, og sigtelserne droppes. Det oplyser anklagemyndigheden onsdag til Ritzau.
- Anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi har påtaleopgivet sagen, siger specialanklager Mathilde Pi Holst i en skriftlig udtalelse.
Påtaleopgivelsen er dog påklaget til Statsadvokaten, som skal vurdere, om der skal ses på sagen igen.
Knivstikkeriet fandt sted 26. februar 2023 på Skolebakken i Esbjerg. En 21-årig mand blev stukket flere gange. Han blev indlagt i kritisk tilstand, og hans ene ben endte med at blive amputeret, skrev JydskeVestkysten.
Ifølge avisen blev den 21-årige stukket 13 gange efter at være blevet jagtet gennem byen.
Efterfølgende blev først en 28-årig mand anholdt, og senere også en 19-årig mand. De blev begge sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet. De nægtede sig skyldige, og nu er sagen altså droppet.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker