Sigtelser for voldtægt mod to 19-årige er nu frafaldet
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
To 19-årige nåede at sidde varetægtsfængslet i flere uger, inden politi og anklagemyndighed opgav sagen.
En sag om voldtægt af en 17-årig pige er nu afsluttet, ved at politiet har opgivet at rejse tiltale mod to 19-årige unge mænd og har meddelt dem, at sigtelserne imod dem er frafaldet.
Sigtelsen gik på voldtægt af en 17-årig pige en nat i november på arealerne ved skateboardbanerne og Lidls parkeringsplads ved A. E. Hansensvej.
Politiet fik natten til lørdag 25. november anmeldelse om voldtægten, og samme nat blev begge de to 19-årige anholdt, men den ene nåede at stikke af fra politiet.
Den anden blev i et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger. Den anden 19-årige meldte sig frivilligt på politistationen et par dage senere, og han blev ligeledes varetægtsfængslet.
Efter knapt tre uger blev de begge løsladt. Sagen blev efterforsket af afdelingen for personfarlig kriminalitet og til sidst sendt til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden.
Her tog advokaturchef, Jeanette Wincents Andersen, beslutningen om, at sigtelserne skulle frafaldes.
- Der bliver ikke nogen retssag, og sigtelserne mod de to mænd er frafaldet, siger Jeantte Wincents Andersen.
- Det er sket, fordi vi ikke har kunnet føre bevis for, at de unge mænd havde forsæt til voldtægt.
Advokaturchefen har ikke yderligere kommentarer til sagen.
De to unge vil nu gennem deres advokater sende erstatningskrav til politiet for uberettiget varetægtsfængsling i henholdsvis 17 og 20 dage.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker