Sigtes for at forstyrre dronningen
De tre Greenpeaceaktivister, der fremstilles i grundlovsforhør, er sigtet for ulovlig indtrængen hos dronningen, for at udgive sig for at være en offentlig myndighed og for dokumentfalsk. Det oplyser chefpolitiinspektør Per Larsen.
Aktivisterne sigtes efter straffelovens paragraf 264 om ulovlig indtrængen, men også for straffelovens paragraf 115. Den hæver straffen til det dobbelte, hvis man begår forbrydelsen "mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen". Per Larsen ønsker ikke at uddybe, hvorfor de er sigtet for dokumentfalsk og for at udgive sig for offentlig myndighed.
Han lægger dog ikke skjul på, at der vil ske flere anholdelser i sagen.
- Jeg er overbevist om, at vi mangler nogen fra den her aktion. Vi skal bare finde ud af nøjagtigt, hvem de er, og hvor de er. Men ingen skal føle sig sikre, siger chefpolitiinspektøren.
/ritzau/
De aktivister fra Greenpeace, der trængte ind på Christiansborg, sigtes blandt andet for ulovlig indtrængen hos dronningen og dokumentfalsk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned