Sigtet for afpresning i Vålse

Overfaldet skete klokken 18.15. En halv time senere blev en 28-årig mand anholdt af politiet, og onsdag eftermiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F.
 
Den 28-årige blev sigtet for ulovlig indtrængen i huset hos den anden mand. Han blev også sigtet for at have slået sit offer i ansigtet, så hans briller blev ødelagt. Og endelig lød sigtelsen på afpresning af 250.000 kroner.
 
- Hvis jeg ikke får dem, så bliver jeg rigtig sur, skal den 28-årige have sagt ifølge sigtelsen.
 
Selv nægtede den 28-årige sig skyldig.
 
I retsmødet blev det også oplyst, at den 28-årige har flere verserende sager.
 
Derefter blev dørene til retssalen lukket. Det skete på begæring af anklageren, som oplyste, at der var medgerningsmænd på fri fod, og de skulle ikke vide noget om den 28-åriges forklaringer i retten.

Tirsdag aften blev en mand i Vålse opsøgt, slået og afpresset for 250.000 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret