Politiet har løsladt en 23-årig mand, der angiveligt deltog i en usædvanlig befrielsesaktion i Tingbjerg i København fredag aften. Manden blev inden løsladelsen sigtet for at have været med til at befri tre anholdte personer.
Da betjente dukkede op på den 23-åriges adresse på Gavlhusvej lørdag, forsøgte han at stikke af ved at hoppe ud fra altanen - men forgæves, for også her stod et par betjente klar.
Sagen tog sit udspring fredag aften, da to betjente anholdt tre unge i Tingbjerg i forbindelse med, at politiet havde fundet en kraftig jagtriffel med kikkertsigte og lyddæmper. En flok på 10-15 mennesker omringede betjentene, og stemningen blev så truende, at politifolkene måtte lade de tre anholdte løbe væk.
- Vi regner med at få identificeret flere, der deltog, siger den centrale efterforskningsleder Søren Wiborg fra Københavns Politi.
Den kraftige jagtriffel bliver nu undersøgt, og politiet anser det for muligt at sikre flere spor til efterforskningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde