Sigtet for dieseltyveri

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Erkendte kun at have stjålet 60 ud af forsvundne 2.500 liter brændstof.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 38-årig mand, der bor i omegnen af Nykøbing, er blevet sigtet for dieseltyveri.

Fredag fik politiet en anmeldelse om, at der var stjålet 2.500 liter diesel fra fra en tank og to dumpere, der stod på en arbejdsplads på Prinsholmvej i Nykøbing. Oplysningerne tydede på, at den 38-årige var involveret i tyveriet.

Politiet opsøgte manden på hans bopæl, og her fandt man 60 liter diesel i en tønde. Manden erkendte at have stjålet de 60 liter, men nægtede at kende noget til resten af brændstoffet.