En 55-årig mand fra strandvejskvarteret i Charlottenlund ved København er varetægtsfængslet for at have frihedsberøvet en 30-årig escortpige med vold natten til søndag.
Nordsjællands Politi efterforsker, om manden også er skyldig i seksuelle overgreb.
- Det er lidt svært at afklare, da der jo har været tale om en aftale om seksuelle ydelser, oplyser vagthavende og siger, at manden nægter sig skyldig i at have gjort noget ulovligt.
Escortpigen ankom i løbet af lørdagen, men blev tilbageholdt af manden, da hun ville gå igen om aftenen. Det lykkedes hende tidligt søndag morgen at slippe fri ved at knuse en rude, mens manden luftede sin hund, der ifølge politiet havde pebet natten lang.
Både kvinden og manden er undersøgt på Retsmedicinsk Institut.
Kvinden er ikke gennemtævet, men vi afventer en rapport, før politiet kan sige, om han har slået hende, oplyser vagthavende.
Manden blev varetægtsfængslet søndag. Retten har nedlagt navneforbud i sagen. Ifølge Ekstra Bladet er den 55-årige en fremtrædende erhvervsmand med forbindelser til kongehuset.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde