Sigtet for knivstik: Det var et uheld
En 21-årig mand er varetægtsfængslet i knap fire uger, efter at han lørdag aften stak sin ekskæreste ned i Vejle. Han forklarede i grundlovsforhøret, at det var et uheld, da han stak hende i halsen.
(Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 21-årig mand er fængslet for grov vold, efter at han stak sin ekskæreste i halsen med en kniv.
Det var et uheld, da en 21-årig mand lørdag aften stak sin ekskæreste i halsen med en kniv i Vejle.
Det forklarede han, da han søndag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser specialanklager Anna Holm.
Manden opsøgte lørdag aften sin 20-årige ekskæreste i Jacob Gades Stræde i det centrale Vejle for at tale med hende. Han ville have hende til at genoptage deres forhold.
På et tidspunkt mens de taler, drejer hun rundt, og han kommer ved et uheld til at stikke hende med kniven, lød hans forklaring.
Da manden blev anholdt, blev han i første omgang sigtet for drabsforsøg.
- Men i grundlovsforhøret var han sigtet for vold efter straffelovens paragraf 245, fordi hun ikke havde været i livsfare, fortæller Anna Holm.
Paragraf 245 handler om grov vold. Manden er i forvejen sigtet for den mildere voldsparagraf 244. Ifølge den sigtelse skal han have taget ekskæresten om halsen og skubbet hende omkuld den 17. august i forbindelse med deres brud.
Dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i knap fire uger, blandt andet fordi der er risiko for, at han på fri fod igen vil øve vold mod den 20-årige kvinde.
Han kærede ikke afgørelsen til Vestre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker