Sigtet for kvælertag på kvinde: Nu har hun været i retten igen
Arkivfoto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
43-årig kvinde blev mandag fremstillet på ny i sag om drabsforsøg.
En 43-årig kvinde fra Lolland skal forblive i fængsel mindst fire uger endnu. Det besluttede en dommer ved Retten i Nykøbing, da kvinden mandag blev fremstillet for retten igen efter at have siddet varetægtsfængslet i fire uger.
Kvinden er sigtet i en sag fra Maribo om drabsforsøg mod en anden kvinde, som Folketidende tidligere har beskrevet.
Den 43-årige blev anholdt nytårsaftensdag efter, at politiet havde modtaget en anmeldelse om vold og kvælertag mod offeret. Den sigtede nægter sig skyldig.
En anholdt kan maksimalt sidde varetægtsfængslet i fire uger ad gangen. Derefter skal man enten løslades eller fremstilles for en dommer igen, som skal vurdere, om varetægtsfængslingen skal forlænges.
Sidstnævnte blev altså udfaldet i den konkrete sag, oplyser anklager i sagen, Eva Madsen, til Folketidende.
Det har ikke været muligt at få oplyst yderligere detaljer om sagen, da retsmødet foregik for lukkede døre.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker