Sigtet for madlavning på esse

Foto: Claus Hansen

For en måned siden brændte huset. I går prøvede ejer at lave mad over en esse. Det gav en bøde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag aften ved 19-tiden blev der slået alarm, fordi der blev set røg fra en ejendom på Kippingevej i Kippinge.

Brandfolk, der kom til stedet, opdagede hurtigt, at røgen kom fra en gammel esse i en lade på stedet. Her havde ejendommens beboer, en 67-årig mand, tændt ild for at lave mad. Manden kan ikke bruge sit køkken, idet ejendommens stuehus brændte ned 29. marts.

Ifølge lokalpolitiet er den 67-årige mand blevet sigtet for at overtræde beredskabsloven ved at tænde ild i essen.