Det oplyser vicepolitiinspektør Per Heide Sørensen, Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der var nogle ting, som retten mener, vi skulle undersøge nærmere. Og det vil vi gøre, siger Per Heide Sørensen.
Den spinkle mand nægter sig skyldig i drabet på den 22-årige Anders Mark Hansen fredag den 3. marts i et skovområde.
- Vi fik en forklaring i retten, men ellers nægter han sig skyldig, siger anklager Helle Egelund.
Politiet har nu tre gange 24 timer til at forstærke de beviser, der kæder manden sammen med drabet, og til at gøre et nyt forsøg på at få ham varetægtsfængslet.
- Nu vil vi arbejde i weekenden og se, om vi så kan løfte bevisbyrden, siger Per Heide Sørensen.
Helle Egelund venter foreløbig, at manden kommer for en dommer igen mandag.
Det fremgik af sigtelsen, der blev læst op i retten, at anklageren sigter den 33-årige for at have kvalt Anders Mark Hansen med et bælte efter først at have slået ham i hovedet.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre. Derfor er det begrænset med oplysninger om motivet, og hvad der kæder de to mænd sammen.
Politiet har tidligere oplyst, at den sigtede er en mand fra lokalområdet, men retten har forbudt pressen og andre at identificere ham yderligere.
Han var torsdag til en rutinemæssig afhøring, da politiet modtog nye oplysninger i sagen og besluttede at præsentere ham for en sigtelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker