Sigtet for salg af stoffer i Maribo og Nakskov
Modelfoto Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En yngre mand blev så ophidset over, at han blev anholdt for salg af stoffer, at politiet måtte bruge peberspray.
Efter et tip om, at der muligvis var stoffer på en adresse i Nakskov, begav politiets specialpatrulje sig fredag aften af sted.
På stedet snusede en medbragt politihund sig frem til en pose med i alt 14 gram MDMA – ecstasy, og en af beboerne, en 26-årig mand, blev anholdt og sigtet for salg af stoffer. Han hidsede sig voldsomt op, og betjentene måtte bruge peberspray for at få ro på stedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters politi i dagens døgnrapport.
Den 26-årige blev taget med til politistationen i Nakskov, hvor han blev løsladt et par timer senere efter afhøring.
Hashhandler i Maribo
Lørdag kort før midnat ransagede politiets specialpatrulje et hus på Nørrebrogade i Maribo efter et anonymt tip om, at der blev solgt narko. Politiet fandt da også cirka 150 gram hash og mere end 800 gram tørret hamp. Husets beboer – en 20-årig mand – blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker