Sigtet for sex med mindreårig

En 45-årig mand fra det sydøstlige Lolland er yderst diskret blevet anholdt og efterfølgende fremstillet i et grundlovsforhør som sigtet for sex med mindreårig. Manden blev tirsdag formiddag varetægtsfængslet efter grundlovsforhøret, som blev holdt for lukkede døre.

Det oplyser chefen for afdelingen for personfarlig kriminalitet, Søren Ravn-Nielsen.
Han oplyser at manden er sigtet for anden kønslig omgængelse med en mindreårig. Om det er en dreng eller en pige, der er tale om i sagen, ønsker han ikke at komme nærmere ind på. Blot at vedkommende var over 12 år.

Det vides ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.  
 
 

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

En 45-årig mand fra Østlolland er blevet sigtet for sex med en mindreårig.

Offentliggjort Sidst opdateret