Sigtet for spirituskørsel.

Foto: arkivfoto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag eftermiddag fik politiet anmeldelse om to mindre færdselsuheld, der var sket i Sakskøbing. Vidner tilbageholdt føreren af den ene bil, som havde snittet en modkørende bil i Søndergade, men som var fortsat og var stødt ind i endnu en bil på Lindevej. Da politiet ankom til stedet, viste det sig, at han var spirituspåvirket. Der var tale om en 63-årig mand fra Sakskøbing, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.