SIGTET FOR VÅBENTYVERI

Foto: Anders Knudsen

Brød ind i bil og stjal jagtgevær - Afsløret af overvågningsbilleder.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 18-årig mand blev torsdag anholdt og sigtet for våbentyveri i Sakskøbing.

Den unge mand, der er fra Gadbjerg i Jylland, kom mellem klokken 7 og 13 forbi Maltrup Vænge, hvor der holdt en aflåst varebil.

Her så han, at der lå et jagtgevær i bilen. Derfor brød han ind ved at knuse to ruder og stjæle jagtgeværet og seks skarpe patroner.

På grund af overvågningsbilleder fandt politiet frem til den unge mand, der sov i en skurvogn på Saxenhøj. Her fandt politiet foruden geværet og  ammunitionen også en foldekniv og 34 gram hash.

Manden blev anholdt og sigtet efter våbenloven, og blev fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling fredag.