Sigtet for vanvidskørsel: Kørte 116 km/t i 50-zone
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En 21-årig mand er sigtet for vanvidsbilisme, efter at han blev taget i en fartkontrol på Sydlolland.
RØDBY: Både kørekort og bil står til at ryge sig en tur, efter at en 21-årig mand fra lokalområdet torsdag kort efter middag blev sigtet for vanvidskørsel på Sædingevej ved Rødby.
Ifølge politiets døgnrapport passerede den 21-årige ved 12.30-tiden en fotovogn på stedet med intet mindre end 116 kilometer i timen, selvom højest tilladte hastighed på strækningen er 50 kilometer i timen.
Bilen, han kørte i, er dermed blevet beslaglagt med henblik på konfiskation, og samtidig står den 21-årige altså til en ubetinget frakendelse af kørekortet.
51 andre kørte også for stærkt
Manden var dog langt fra den eneste, der blev taget i at køre for hurtigt på strækningen.
Ved samme fartkontrol, som varede fra klokken 11.43 til 13.55, blev 51 andre bilister blitzet for at køre for stærkt. 10 af dem havde så meget fart på, at de udover en bøde også kan se frem til et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde