Sigtet for vold: 44-årig kvinde brød sit tilhold

Der var dramatik i en butik på gågaden i Nykøbing mandag eftermiddag. Foto: Rigspolitiet

En 44-årig kvinde er sigtet for vold mod en anden kvinde, som hun har tilhold mod at opsøge.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det blev ikke en helt normal eftermiddag i en butik på gågaden i Nykøbing mandag eftermiddag, da to kvinder med forudgående kendskab til hinanden begge befandt sig i butikken.

For mødet mellem dem betød, at en nu sigtet 44-årig kvinde brød sit tilhold og udøvede vold mod den forurettede, som er en 37-årig kvinde. Begge er de fra lokalområdet.

Det fortæller efterforskningsleder Bo von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing.

Kort før klokken 15.30 valgte den 44-årige kvinde at bryde det tilhold, som hun havde mod den 37-årige. Bo von Würden vurderer ikke, at mødet mellem de to skete tilfældigt.

Den 44-årige så altså stort på sit tilhold, der forbyder hende at opsøge og tage kontakt til den anden kvinde, og i butikken udviklede det sig altså til en politisag, og den 44-årige kvinde er nu sigtet for vold og bliver fremstillet i grundlovsforhør i Nykøbing tirsdag kl. 13.

Folketidende følger sagen...