Sigtet for voldtægt

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Fire ugers varetægtfængsling, mens voldtægt efterforskes.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 54-årig mand fra omegnen af Nysted blev onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, sigtet for voldtægt.

Ifølge sigtelsen skulle voldtægten være begået natten til søndag, men først anmeldt tirsdag. Tirsdag blev den 54-årige anholdt på sin bopæl, hvor voldtægten ifølge sigtelsen også skulle have fundet sted.

I sigtelsen nævnes, at offeret - en 50-årig kvinde - var i en sådan tilstand, at hun ikke kunne modsætte sig handlingen.

I grundlovsforhøret nægtede den 54-årige mand sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i fire uger.