Sigtet i Ålbæk-sag havde våben i badeværelset
En 38-årig nordmand, der er sigtet i smuglersagen fra Ålbæk Havn i Nordjylland, har også en straffesag kørende i hjemlandet. Manden har ved retten i Oslo fået 10 måneders fængsel for et våbenlager, som han havde hjemme i sit badeværelse.
Det oplyser det norske nyhedsbureau NTB.
Ifølge avisen VG fandt politiet også fem kilo hash i hans lejlighed ved en razzia i februar. I badeværelset opbevarede han flere våben.
I retten tilstod manden det hele og forklarede, at såvel narkotikaen som våbnene var noget, han opbevarede i sin daværende lejlighed for en bekendt, men han ønskede ikke at oplyse, hvem denne mand er.
Den 38-årige har de seneste måneder siddet varetægtsfængslet i Danmark, hvor han er sigtet i den sag om hashsmugling i Ålbæk mellem Skagen og Frederikshavn, der blev afsløret ved en politiaktion i januar.
En 49-årig nordmand blev dræbt i en skudveksling under aktionen, hvor dansk politi efter et tip fra norsk politi slog til mod en speedbåd, der kom sejlende fra Norge med 250 kilo hash om bord.
Den 38-årige har været udleveret til Norge, for at sagen mod ham kunne gennemføres. Efter at han nu har fået sin dom i den norske sag, bliver han igen overført til Danmark, hvor han sidder varetægtsfængslet, skriver VG.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie