Sigtet nægter fem påsatte brande
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En mand, som er sigtet for fem påsatte brande, skyder skylden på ekskæresten.
Ballade i et nu opløst parforhold. Det kan være forklaringen på de fem påsatte brande, der har plaget ejendomme dels i Brogade/Frisegade, dels på Orupgaardvej.
Forklaringen om balladen kom i hvert fald frem tirsdag, da en 39-årig mand blev fremstillet i et retsmøde ved Retten i Nykøbing.
Manden er sigtet for tre tilfælde af brandstiftelse i Brogade, et tilfælde i Frisegade og et tilfælde på Orupgaardsvej.
Han nægter sig skyldig i disse sigtelser, men er varetægtsfængslet i sagen.
Politiet havde inden dette retsmøde afhørt både den sigtede og flere vidner.
Af forklaringer fremgår det, at den 39-årige indtil for nyligt har været kæreste med en kvinde, der bor i en opgang i Brogade. Det er her, at to af de påsatte brande har fundet sted.
Forholdet har været stormfuldt, også med vold, fremgik det. Ifølge den 39-årige har kvinden prøvet at ødelægge ham og hans lejlighed, fordi han ikke mere ville være kæreste med hende.
- Hun har flere gange prøvet at sætte ild til døren i min lejlighed, skal den 39-årige, ifølge sin forsvarer, have fortalt politiet.
Kvinden har derimod fortalt, at den 39-årige havde en bekendt i en opgang i Frisegade, hvor der også blev antændt ild.
Manden blev anholdt efter at have meldt sig selv til politiet. Det skete efter den seneste brand, som 6. juli fandt sted i en kælder under en ejendom på Orupgaardvej.
Ifølge en brandteknisk rapport er der her blevet sat ild i en madras, der blev hentet i et kælderrum under Orupgaardvej 36. Ilden nåede dog ikke for alvor at få fat, før brandfolk nåede frem. Rapporten konkluderer, at branden må være påsat.
Sagen er ikke slut endnu. - Der skal ske flere afhøringer, og politiet skal have tjekket en telefon og en colaflaske, der måske indeholdt brandbare væsker, fortæller anklager i sagen Susanne Bluhm, som ønskede den sigtede forsat varetægtsfængslet, hvilket den 39-årige blev. Og skal være foreløbig indtil 20. august. Han kærede til landretten.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde