Sigtet to gange for spritkørsel på en time

En 30-årig mand fra Nykøbing forstod tilsyneladende ikke budskabet, da han mandag klokken 20.11 blev standset af politiet på Folemarken i Nykøbing, skriver Sydsjælland og Lolland Falsters politi i dagens døgnrapport.

Den 30-årige havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Efter, at der var blevet taget en blodprøve, fortsatte den 30-årige sin kørsel, for klokken 20.57 blev han igen standset på Grønsundsvej. Promillen var ikke blevet mindre, og han blev igen anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Den 30-årige var tidligere frakendt kørekortet, og han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Foto: Anders Knudsen

To gange på under en time nåede en spritbilist at blive stoppet sankthansaften.

Offentliggjort Sidst opdateret